UNDERSØGELSE AF 120 PATIENTER FØR OG EFTER

RESULTATER AF FJERNELSE AF AMALGAM OG METALLER

 

  UDSKIFTNING AF AMALGAM

Publiseret i det videnskabelige tidskrift: Journal of Orthomolecular Medicine. 1993; 8: 145-148.

jernelse af amalgamfyldninger viser sig at have stor betydning for de symptomer, som mange mennesker normalt går og trækkes med eller finder sig i og må tage medicin eller gå til behandling og undersøgelse for. Gennemsnitsklientellet har mange af disse symptomer, som kunne være amalgamfyldningernes skyld.

INTERVIEW-UNDERSØGELSE I 1984

100 "raske" patienter, som havde fået tid til eftersyn/behandling udfyldte alle et spørgeskema med symptomer (se skema i dette kapitel). Det samme symptomskema er blevet brugt før og efter amalgamudskiftninger siden da, dog med tilføjelse af "hudprob-lemer", "øjnene løber i vand" og "spændinger i ansigts- og tygge-muskulaturen".

UDSKIFTNINGS-UNDERSØGELSE 1985 - 1990

120 andre patienter (97 kvinder og 23 mænd), som havde mange symptomer, der er klassiske for kronisk kviksølvforgiftede, fik efter eget ønske udskiftet alle amalgamfyldninger. En del patienter fik også udskiftet alle andre metaller, og erstattet det med composite plastmaterialer til kindtænder.

Hver enkelt udskiftningspatients behandling har som regel strakt sig over 1-6 måneder. Størrelse og antal af amalgamfyldningerne har været meget varieret. Patienternes alder varierede fra 25-72 år, gennemsnitsalderen var 48 år.

Da vores viden og erfaring i denne 5-års periode naturligvis er øget voldsomt, er f.eks. valg af andet dentalmateriale, styrkelse af immunforsvaret før, under og efter udskiftning, beskyttelsesforanstaltninger og efterfølgende afgiftningsbehandling, blevet meget mere målrettet mod den enkelte patients specielle behov.

Denne undersøgelse tager ikke højde for denne udvikling, men viser de samlede resultater af hele gruppen i perioden.

Alle 120 patienter har besvaret et spørgeskema om, hvordan det er gået med de samme symptomer tidligst 1 år efter endt udskiftning.

Anvendt composite plastmateriale har i denne undersøgelse været det eneste udskiftningsmateriale og har i begyndelsen af perioden været Heliomolar Radiopaque, senere Herculite og Occlusin, Opalux og Adaptic II. Efter februar 1989 har mange patienter fået biokompatibilitets test ved hjælp af blodserum sendt frosset til et laboratorie i USA. Disse patienter har så fået det materiale i tænderne, de bedst kunne tåle, oftest Posterior Composite II og Herculite.

Samtlige 120 patienter udfyldte inden udskiftningen et spørge-skema, som blandt andet omfatter 32 symptomer og gener. Det fremgår f.eks. af skemaerne, som  ikke er gengivet her, at 36% (42 af de 120 patienter) angav, at de led af allergi (se hvor mange % der har allergi i gennemsnitsklientellet), 51% (62 af de 120) angav, at de havde ømme tænder inden udskiftningen, 57%, at de led af hovedpine og 35%, at de havde ledsmerter (se skema).

Besvarelserne efter udskiftningen fremgår af skemaets kolonner til højre, som viser hvilke symptomer der er uforandrede, hvilke der er blevet bedre, og hvilke der er helt forsvundet.

 

RESULTATER

70% af de patienter, der led af allergi var blevet bedre, og hos 18% forsvandt allergien helt. 100% af de, der havde ømme tænder, angav, at tænderne nu var mindre ømme eller slet ikke ømme mere. Blødende tandkød blev bedre/forsvundet i 93% af tilfældende. 87% af de patienter, der led af hovedpine, angav, at det nu var enten væk eller væsentligt sjældnere. Det samme var gældende for ledsmerterne, 85% havde langt færre eller ingen smerter mere.

Tendensen er den samme for alle symptomer eller gener. Gruppen "bedre" plus gruppen "forsvundet" varierer mellem 75 og 100%. Antallet af symptomer på de enkelte patienter varierede fra 1 til 28 før udskiftningen. De 120 patienter havde i gennemsnit 10 symptomer hver. De 4 forsvandt helt, de 5 blev bedre, og kun et symptom eller gene forblev uforandret ved besvarelserne efter udskiftningen.

Ingen angav ved besvarelserne, at de havde forværrede symptomer. På spørgsmålet om hvad de syntes om plastfyldningerne som alternativt materiale til sølvamalgam svarede 119, at det er godt og 1 at det er rimeligt og ingen angav at det var dårligt.

DISKUSSION

Det ser ud til, at mange generende symptomer og lidelser bliver bedre eller forsvinder helt efter fjernelse af amalgamfyldninger. Efterhånden har mange undersøgelser vist dette. Placeboeffekt (troen på at det virker) kan man helt se bort fra, da skemaerne først er besvaret efter minimum 1 år. Da mange af patienterne har haft plast i tænderne over 5 år, har et nyt svarskema tydeligt vist den tendens, at gruppen "bedre" bliver mindre til fordel for gruppen "forsvundet".

Det er interessant og foruroligende, at en "normal" gruppe patienter kan have så mange symptomer, som vist i interviewundersøgelsen af de 100 personer. Det var dette, der gjorde, at jeg ville se, hvad der skete og begyndte at fjerne amalgamfyldningerne på de patienter, der ønskede det. Da udskiftningerne har stået på i ca. 5 år, er beskyttelsesforanstaltningerne for patienterne, rigtigt materialevalg og teknik, naturligvis blevet ændret meget i denne periode. Det ser ud til, at de, der er udskiftet efter 1988, får bedre resultater.

Alle syge patienter, dvs. de med allergi og mange alvorlige symp-tomer og lidelser af ukendt årsag, som f.eks. dissemineret sklerose og fibromyalgia, får biokompatabilitetstest for metaller og andre dentale materialer. Desuden får de fuld beskyttelse ved udboring med blandt andet kofferdam (gummiafdækning), luft eller ilt og kultabletter mv. Behandlingen foregår for disse patienter altid i samarbejde med en læge, som er specialist i afgiftning. Den rigtige kost og individuel vitamin- og især mineraltilskud er også vigtige led i behandlingen.

Da det har vist sig, at mange mennesker reagerer kraftigt på kobber og aluminium, må man i nogle tilfælde fjerne alt metal og porcelæn før symptomerne bliver bedre eller forsvinder.

 

RESUMÉ

Udskiftning af amalgamfyldninger og til tider også guldkroner, broer og metalkeramikkroner til et for patienten biokompatibelt plastmateriale viser sig at have stor positiv virkning på de symptomer og gener, som mange mennesker har. 88% af de nævnte symptomer (gennemsnitlig) i denne undersøgelse enten forsvinder eller bliver bedre - kontrolleret ved svarskemaer efter mindst 1 års forløb. Samtlige 120 patienter går til kontrol/behandling på klinikken og vil yderligere udfylde svarskemaer med at par års mellemrum.

 

SYMPTOMER FØR OG EFTER UDSKIFTNING AF AMALGAMFYLDNINGER TIL

PLAST - SET I RELATION TIL SERUM-GLUBULIN-REAKTIONER FOR METALLER.

Publiseret i det videnskabelige tidskrift: Journal of Orthomolecular Medicine Vol 11 No.4 189-203. 1996.

Abstrakt.

Resultaterne i denne undersøgelse viser, at hvis man udskifter amalgamfyldningerne og i visse tilfælde også andre metaller, under optimale sikkerhedsforanstaltninger, til et biokompatibelt plastmateriale, på personer med mistænkt kronisk kviksølvforgiftning, forbedres eller forsvinder ca. 80% af en lang række kendte klassiske og ofte invaliderende symptomer og gener.

Det fremgår også af resultaterne, at størrelsen af den enkelte persons samlede serumglobulinreaktion for de fleste metaller, som bruges i tandplejen, har betydning for hvor meget personen kommer sig.

Konklusion

Mange almindelige symptomer, som er kendte klassiske kviksølvforgiftningssymptomer kan åbenbart relateres til skadelig påvirkning fra metaller brugt i tandplejen. Ca. 16´500 data indsamlet over lang tid fra 118 patienter i denne undersøgelse viser, at ca. 80% af disse symptomer og gener forsvinder eller bliver bedre efter eet til fire år, når metallerne og specielt amalgam/metallerne, udskiftes på den rigtige måde til biokompatibelt plast.

Den største positive virkning ser vi i den gruppe, som reagerer svagest på serum-globulintest for metallerne kviksølv, sølv, kobber, tin og zink. Undersøgelsen bekræfter andre kliniske og videnskabelige resultater.

Det tyder på, at tandlægerne bør undgå at bruge metaller i tandplejen, da mange mennesker åbenbart reagerer på dem og får mange symptomer og gener.

Undersøgelsen ser ud til at vise, at een af de ting, der er afgørende for hvor meget og hvor hurtigt patienterne kommer sig efter udskiftning af amalgamfyldningerne, er et spørgsmål om den enkeltes personlige tolerancegrænse og tilsyneladende også i hvor høj grad den enkelte reagerer på metaller.

 

 

KVIKSØLVDAMPE I MUNDHULEN - I RELATION TIL ANTAL AMALGAMFLADER/

GULD / PORCELÆN, OG KLASSISKE KVIKSØLVFORGIFTNINGSSYMPTOMER.

Journal of Orthomolecular Medicine, Vol 11, No. 2, pp. 87-94, 1996Abstrakt.

Denne undersøgelse viser, at personer med amalgamfyldninger og med symptomer, som er typiske for kronisk kviksølvforgiftning, alle har kviksølvdampkoncentrationer i mundhulen, langt over risikogrænsen og gennemsnitlig højere end grænseværdien i arbejdsmiljøet.

Resultaterne tyder på, at de som kun har amalgamfyldninger - har høje kviksølvdampe i mundhulen - og har mange amalgamflader - gennemsnitlig har flere symptomer end de med lavere kviksølvdamp og få amalgamflader.

Undersøgelsens resultater tyder på, at det ikke kun er størrelsen af kviksølvdosis der er afgørende for om man får symptomer eller ej.

Konklusion.

Denne undersøgelse viser, at kviksølvdampkoncentrationen hos personer med symptomer på kronisk kviksølvforgiftning, gennemsnitlig er på 54,6 mcg Hg/m3 luft, altså over den i Danmark fastsatte grænse for arbejdsmiljøet på 50 mikrogram kviksølv/m3 luft, 5 dage om ugen 8 timer dagligt .Det er langt - langt over den i USA fastsatte risikogrænse, for kronisk påvirkning af kviksølvdamp, kaldet MRL (Minimum Risk Level) på 0,014 mikrogram kviksølvdamp/m3 luft, som af United States Public Health Service (USPHS) er beregnet til at svare til en daglig optagelse af 0,28 mikrogram kviksølv.

Undersøgelsen viser også, at der gennemsnitligt er forskel i antallet af de enkelte symptomer hos de personer der har mange amalgamfyldninger og høje kviksølvdampkoncentrationer - sammenlignet med de personer der har få amalgamfyldninger og mindre kviksølvdampkoncentration.

Enkelte symptomer, som f. eks. blødende tandkød - ømme tænder - hudproblemer - spændinger i ansigtet - metalsmag og flere andre ser ud til at være hyppigere hos de der har mange eller udelukkende amalgamfyldninger.

De personer, der foruden amalgamfyldninger, også har guld/porcelæn eller andet metal i tænderne, har oftere diarré og forstoppelse.

Undersøgelsesresultaterne tyder på at kviksølvdosis ikke er den eneste faktor som afgør, om man får symptomer eller ej. Andre metaller end amalgam, hvilken amalgam, hvor lang tid man er udsat for kviksølv og den individuelle tolerancegrænse, ser ud til at være andre vigtige faktorer.

Det er desuden meget forskelligt , hvilke symptomer der fremmes af disse faktorer.

Undersøgelsen viser at de metaller og specielt det amalgam, vi bruger i tandplejen i dag, er en væsentlig kilde til tilførsel af kviksølv til den menneskelige organisme.

Desuden tyder resultaterne på at kviksølvforgiftning fra amalgamfyldningerne er vidt udbredt i befolkningen.

Tilbage til forsiden.