KVIKSØLV I MINE KINDTÆNDER

Originalens titel: MERCURY IN MY MOLARS.

af Hal Huggins D.D.S. & M.S.

Forord.  

Lige siden vi oversatte dette lille hæfte i 1990 har vi tilstræbt at drage nytte af de erfaringer, som Hal Huggins her har beskrevet.

Vi har i de mellemliggende år behandlet flere tusinde patienter efter disse principper, så nøje som det har kunnet lade sig gøre. Vi har ikke haft et laboratorium til rådighed, så vi har kunnet følge patienternes tilstand via deres blodbillede, som Hal Huggins har gjort. Vi har erfaret at vi – ved at følge den procedure som Hal Huggins har fundet frem til – har fået lige så gode resultater, som Hal Huggins fik med sine patienter.

Vi synes at et nyt oplag af dette hæfte derfor vil kunne være med til at hjælpe mange, både patienter og tandlæger til at forstå hvad kviksølv fra amalgamfyldningerne kan forårsage af skader på kroppen.

I hæftet oplyser Hal Huggins om hvordan hans undersøgelser viste vejen frem til de bedste resultater med udskiftning af de giftige fyldninger og metaller i tænderne.

Bitten og Henrik Lichtenberg.

Hæftet er på 16 sider og koster 15 kr. DKK plus porto, (1.hæfte 5kr. - til øvrige lande 8 kr. flere hæfter mere porto) og kan bestilles pr. e-mail

Uddrag af indholdet:

I det tidlige 1800-tal miksede foretagsomme tandlæger sølv, tin og kviksølv sammen til ”amalgam”, den almindelige betegnelse i dag for sølv-kviksølv tandfyldninger.

Efterhånden som de nye fyldninger blev mere og mere populære i Europa og Amerika, rejste etiske tandlæger alvorlige indvendinger mod den åbenlyst ringere og giftige fyldning.

Gennem årene har vi undersøgt og observeret de forandringer, der sker, når amalgamfyldninger bliver fjernede.

Dilemmaet ved kviksølvproblemet i dag er, at kviksølv påvirker mange systemer i kroppen – og derefter – forlader den.

Når kviksølv går ind i cellerne bliver de ikke dårligt fungerende – de dør! 

I 1930’erne blev det observeret, at strøm fra fyldningerne forårsager såvel lokale skader som systemskader.

Der er skrevet næsten hundrede artikler mellem 1931 og 1940 om den elektriske forstyrrelse (oralgalvanisme), der bliver produceret ved at have ”forskellige metaller” i munden, vædet med spyt.

I 1979 opdagede vi, at hvis fyldninger med positiv ladning blev fjernet først og negativ ladede fyldninger blev efterladt i munden, havde patienterne kraftige reaktioner i flere dage.

 Lige så højaktuel i dag som i 1990.